Pointstævnerne, runde 1-2-3
Mads Sørensen har deltaget i de to første stævner. Men måtte melde afbud til det tredje. Mads har klaret sig godt, startede i B-gruppen i første runde og rykkede op i A-gruppen. Her klarede han sig flot og blev i gruppen.
Emrullah Corap startede i B-gruppen i anden runde og rykkede op i A-gruppen. A-gruppen i 3. runde viste sig at være stærk, så Emrullah tabte sine kampe, men fik spillet nogle gode kampe og lærte meget.
Rami Pedersen var med fra runde to, hvor han spillede med i C-gruppen. Han blev nr. 4 og spillede derfor også i C-gruppen i runde 3, der blev afviklet i Helsingør. Her vandt han 1 kamp og er derfor nedrykker til D-gruppen. Han tabte bl.a. til Oliver Bjarnholt.
Oliver Bjarnholt spillede med fra runde 3. Han klarede sig godt med 5 sejre og et enkelt nederlag til gruppevinderen. Det gav oprykning til B-gruppen.
Desværre er der ikke så mange Helsingør spillede med i denne sæson. Jeg håber derfor, at vi kan samle nogle flere deltagere sammen til de tre sidste runder:
4: Lø.21/01 kl.11.00 Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød
5: Lø.25/02 kl.10.00 Hornbæk Skole (Tumlesalen)
6: Lø.10/03 kl.10.00 Frederiksborgcentret, Hillerød
Man behøver ikke at være bange for ikke at være god nok. Man bliver indplaceret efter styrke og modstanderne f.eks. i laveste række er rene begyndere, så kom bare at være med. Jeg sender en mail i ugen op til næste pointstævne.
Peter Tranto