Lidt opsamling inden denne uges kampe

Østserie mod Racketlon
Østserieholdet mod Racketlon DK

Helsingørs hold i holdturneringen for Østdansk Bordtennisunion klarer sig fortsat godt og er med i toppen i tre ud af fire rækker.

Østdanmarksserien I lokalunionens øverste række er Helsingørs hold fortsat uden pointtab efter sejre på 9-5 ude over Herlev og 8-6 hjemme mod Racketlon Danmark. Ude mod Herlev debuterede Per Kammer med en singlesejr og en doublesejr sammen med Lars Hansen. Samuel Jönsson havde ikke sin bedste dag og vandt kun 1 sejr. Derimod vandt Rasmus Olsen og Lars Hansen vandt alle deres singler, så det mundede ud i en 9-5 sejr.

Hjemme mod Racketlon klubben blev det for tredje gang en 8-6 sejr. Modstanderne ligger sidst uden points, men de spillede en god kamp og var tæt på at få points med hjem. Lars Hansen vandt 3 singler, Rasmus Olsen 2, mens Steen Jørgensen og Samuel Jönsson vandt 1 hver. Den sidste sejr kom i den ene double til Rasmus/Samuel.

Serie 2 Helsingørs 3. hold kopierer 2. holdet og er også uden pointtab. Senest er det blevet til en 13-1 sejr ude mod DTU, som kun stillede op med tre spillere. Alligevel lykkedes det dem at tilføje Marc Franck hans første nederlag i serie 2. Men det er jo sekundært, når man vinder 13-1.

I hjemmekampen mod Dalby blev det til en sikker 11-3 sejr. Per Kammer, Bjarne Stenberg og Marc Franc vandt alle deres tre singler. Yael Schade måtte lægge ryg til to singlenederlag og et doublenederlag.

Målet er at spille holdet op i serie 1

Serie 3 I de to seneste kampe har holdet lidt to store 1-9 nederlag ude mod Herlev og hjemme mod Kildeskoven. De to Helsingør sejre stod Roald Thiim for mod Herlev og Michael Nakskov mod Kildeskoven.

Holdet ligger nr. næstsidst og skal spille for at undgå nedrykning.

Serie 4 5. holdet i serie 4 har sat tre points til og ligger nr. 2 i rækken. Hjemme mod Fredensborg blev det til en 8-2 sejr. Jørn Kjeldmand og Peter Tranto tabte begge til Fredensborgs Carsten Hansen, mens Inger Jönsson vandt sine tre singler og doublen sammen med Peter.

Udekampen mod Frederiksværk endte 5-5. Her var Peter bedst med to singlesejre og doublesejr sammen med Inger. Hun vandt 1 single og det gjorde Joachim Nielsen også. Han tabte to kampe efter 5 sæt, så Helsingør var nok tættest på sejren.

Peter Tranto