Klubmesterskaberne 2012 for ungdom

Klubmesterskaberne 2012 for ungdom

Søndag den 1. april – og det var ingen aprilsnar – blev klubmesterskaberne afviklet for Puslinge (5), yngre drenge (5) og drenge (6)

Puslinge
Hos de mindste var Felipe den stærkeste og viste hvorfor han også er ubesejret ved pointstævnerne. Jonathan var næstbedst og viste godt spil, så ham vil vi gerne se ved pointstævnerne næste sæson. Det gælder også nr. 3, Mikkel som er helt ny og viste sig frem med godt spil allerede nu. Nr. 4 og 5 Alex og Christopher kæmpede godt mod ”overmagten”. De er på vej, så pointstævnerne er også noget for dem til næste sæson.

Yngre drenge
Den helt store favorit var Lucas og han levede også op til favoritværdigheden og vandt alle sine kampe uden sæt tab. At Emrullah blev 2’er var ventet, men han havde store problemer mod Emil (11-4 8-11 11-8 10-12 12-10) men vandt alligevel. Flot af Emil, som blev nr. 3, mens Eyub og Thor blev nr. 4 og 5. Pointstævnerne venter til næste sæson.

 

Drenge
Denne række var som ventet den mest jævnbyrdige. Allerede første kamp mellem Oliver og Frederik var afgørende – en meget tæt match, som Oliver vandt 11-13 11-9 10-12 13-11 11-8. Oliver fortsatte med at vinde og blev derfor klubmester. Andenpladsen gik til Simon som kun tabte til Oliver. Frederik tog 3. pladsen foran Christoffer, mens Søren blev nr. 5 og efterlod med 5-11 6-11 11-5 11-8 11-9 Mads på sidstepladsen.

Juniorer
Denne række bliver spillet ved en senere lejlighed.