August Lysgaard vinder af runde 6 af ungdomsranglisteturneringen
Der var kun 9 deltagere til 7. runde af ranglisteturneringen. Det er faktisk lidt ærgeligt, at der ikke kommer flere til disse ranglistemandage, da det er en god turnering, der kun kan blive bedre med nogle flere deltagere.
August vandt sine 4 kampe med Simon som nr. 2. Emrullah kunne desværre ikke score hattrick, da han havde en dårlig dag.
Ny i A gruppen var Marc Frank, som tvang både Simon og Mads ud i 5 sæt. Så der var en flot A gruppe debut.
Felipe vandt B gruppen foran Christoffer og er med i A gruppen næste gang, som er den 22. oktober, mandagen efter efterårsferien.