Holdturneringen: 2-12, 0-10 og heldigvis 10-4
Marc viste storspil mod Fredensborg.
2. halvdel af holdturneringen startede katastrofalt dårligt, da østserieholdet mandag ude mod København tabte 2-12 og da serie 3 holdet tabte 0-10 ude mod Esrum.
Heldigvis stoppede de store nederlag allerede onsdag, da serie 2 holdet hjemme vandt 10-4 over Fredensborg, der havde forstærket deres hold med Adam Kyhl og Patrick Nielsen begge med rating i 1800 tallet.
Øst-serien: København-Helsingør 12-2
Årets første kamp i Østdanmarksserien skulle have været det store nytårsknald, men blev desværre en rigtig fuser. Jule/nytårspausen havde åbenbart haft store konsekvenser for Helsingør spillerne og ingen af dem levede op til deres vanlige standard.
Steen og Rasmus O vandt de to kampe.
Det SKAL gøres bedre fra næste kamp – så spændende at se holdopstillingen til næste opgør. 🙂
Serie 2: Helsingør-Fredensborg 10-4
Fredensborg stillede med fire andre spillere end i 1. kamp mellem de to hold. Men selv om de havde forstærket holdet med Adam Kyhl og Patrick Nielsen, så blev det til en større sejr på hjemmebanen.
Sætrunderne endte 2-2 3-1 4-0 mens doublerne endte 1-1.
Per og Marc vandt deres tre singler, Henrik vandt to, mens Yael vandt en enkelt – over Anja.
Der var flere kampe med godt spil på et for serie 2 meget højt niveau. Det var flot at Marc vandt 3-1 over modstandernes bedste spiller, Adam Kyhl.
Desværre for holdet skal Per op og spille på østsserie holdet, men så kommer Bjarne på, når han er kommet sig over sig færdselsskade på cykle.
Serie 3: Esrum-Helsingør 10-0
Ingen af vore spillere formåede at vinde en kamp, så de to points forblev i Esrum, som er et af de bedre hold i rækken.