Helsingørs veteraner i kamp ved de Østdanske Mesterskaber- ØM i bordtennis
I weekenden den 16-17. januar blev der spillet ØM for veteraner og Helsingør stillede op med 3 spillere.
Jan Dam Christensen var med for første gang og spillede med i Veteran 50 C. I puljen spillede han mod tre meget forskellige modstandere, og Jan kom aldrig helt i gang. Desværre blev det ikke til nogle sejre i debuten.
Børge Reich og Per Mølholm var begge med i Veteran 70 B
Børge spillede flere tætte kampe, men var ikke skarp nok ved dette mesterskab, og sluttede sidst i rækken.
Per havde lidt mere styr på spillet, og kunne tage bronzemedaljen med hjem.
Per stillede også op i double i Veteran 70 A med Tonni Schrøder fra Ishøj, og igen fik Per en bronzemedalje om halsen.
Næste år håber vi på at mange flere veteraner kommer i kamp, så vi kan få lidt flere medaljer med hjem til klubben.