Status i ØBTU holdturneringen for 2. og 3. holdet

Østserieholdet ligger fortsat nr. 1 i rækken, selv om de startede 2. halvdel af turneringen med et 2-12 nederlag til København. Derefter blev det “normalt” igen med en hjemmesejr på 10-4 over Holme Olstrup, som havde en kineser med, som vandt 3 singler og 1 double. Udebanekampen mod Frederiksberg Batmænd endte med en kneben 8-6 sejr.

Holdet ligger fortsat nummer 1 i rækken, men Herlev med et stærkt hold ligger lige i hælene på 2. pladsen kun 2 points efter og med en bedre kampscore. Så det bliver et rigtigt topopgør onsdag den 3. februar, hvor de to hold mødes i Helsingør.

Serie 2 holdet fortsætter sejrsrækken og er efter tre spillede kampe i 2. halvdel af turneringen fortsat uden pointtab. Det er blevet til sejre på 10-4 hjemme over Fredensborg, 12-2 ude over Furesø samt 11-3 hjemme over rækkens nr. 2, Brønshøj.

Målet for holdet er oprykning til serie 1 og det bliver mere og mere sandsynligt efterhånden som turneringen skrider frem. Holdets består af nogle rutinerede spillere og nogle ungdomsspillere og i forening har de indtil nu vist sig at være de andre hold overlegne.

Ungdomsspilleren Marc Franck er aktuelt rækkens mest vindende spiller og han har klaret det rigtig flot i hans debutsæson i en seniorrække.