Vikar på begynderholdet
I går onsdag var jeg vikar for Yael på begynderholdet, om spillerne havde spottet det, ved jeg ikke, men desværre var der kun 6 spillere. Da holdet allerede starter kl. 16.00 kan det være et problem at møde op så tidligt – sent fri fra skole og forældrene fortsat på arbejde. Det skal så oftest løses ved at mor- og farforældre bringer og forældre henter efter træningen.
Vi fokuserede på hvordan man starter en kamp, lodtrækning og serv. Jeg fortalte om de muligheder, der var, og især hvordan man server lovligt og hvilke forskellige server, man kan benytte sig af.
Spillerne trænede så lidt i server og fik en forståelse af, at serven ikke bare skal bruges til at sætte spillet i gang, men også skal bruges til at lægge op til sit spil, når modstanderen returnerer den.
For nye spillere er lovlige server et problem, derfor fokus på det.
De 6 spillede så en turnering bedst a tre sæt – her kom Jakob, Andreas og Mikkel på en delt 1. plads, mens Andreas vandt den afsluttende rundt om bordet konkurrence.
Der var så sodavand til alle som belønning for en god og koncentreret indsats under hele træningsforløbet.