Anden runde af ungdomsholdturneringen
Juniorholdet
Da vi ikke kunne bruge vort lokale, blev kampene flyttet til Grøndalscenteret hos Brønshøj.
Helsingør-B 77 4-6 Oliver og August vandt to sejre hver.
B 77s bedste spiller var for god mod vore tre spillere og vandt sine tre singler og doublen. Det var for hårde odds! Grundet tre afbud spillede Oliver Klæstrup med og han klarede sig godt trods manglende træning. August startede med 0-3 mod den bedste B 77er. Vi fik rettet lidt på hans spil og det hjalp med to sejre – sejr over 2. manden med to bolde i 5. sæt.
Lucas spillede godt, men han mangler lidt i at kunne være med mod spillere, der har spillet flere sæsoner end ham.
Helsingør-Indre Nørrebro 10-0
Stakkels modstandere, de har tabt alle kampe foreløbig – bortsat fra de tre de fik mod Brønshøj uden kamp. Så her fik Lucas endelig hul på nederlagsbølgen og vandt alle sine tre singler og afgav kun 1 sæt. Både Oliver og August vandt uden sættab. I doublen var Oliver/Lucas lidt flinke med at lade modstanderne få et sæt. Vi må håbe at Indre Nørrebro fortsætter og at de får lidt medgang.
Drengeholdet
Kampen var af samme årsag som nævnt ovenfor flyttet til Allerød
Helsingør-Allerød 7-3
Desværre skete det et eller andet kiks med Simon, han dukkede ikke op på aftalte sted, så efter at have ventet på ham, måtte holdet skynde sig til Lillerød hallerne og så nøjes med at være to mand. Det betød at holdet var bagud fra start med 0-3.
Heldigvis var modstanderne et af rækkens svageste hold og de formåede ikke at vinde en eneste kamp mod Frederik og Emrullah, som derfor vandt tre singler hver og doublen. I doublen var de bagud 0-2 i sæt, men det lykkedes for Yael at coache dem til et bedre spil og de vandt så de efterfølgende tre sæt.
Oliver Klæstrup – og Lucas i baggrunden – i kamp
Brønshøjs hjemmebane