1. holdets 1. hjemmesejr

Endelig en hjemmesejr

Efter at have tabt de to første hjemmekampe, så var 3. gang sejrens gang. Modstanderen fra Herlev stillede op uden sin bedste spiller, men alligevel blev det er tæt kamp. Herlev lagde bedst ud og vandt første singlerunde med 3-1. Kun Rasmus Hansen formåede at vinde, det blev en 3-1 sejr over den tidligere Helsingør spiller Mikkel Albertsen. Helsingørs tre andre spillere tabte alle med 2-3 i sæt, så det var tætte kampe.

I anden singlerunde vandt Jes Arder 3-0 over Mikkel og Rasmus Hansen fortsatte sejrene med 3-0 over Henrik Ridder. Herlev vandt de to andre singler og førte dermed 5-3.

Men så var der også lukket af for gæstfriheden. Hjemmeholdet vandt de to doublekampe, begge med 3-2 i sæt. Sejrene fortsatte i sidste singlerunde. Jes Arder og Rasmus Olsen havde problemer med deres modstandere, men vandt begge 3-2. Rasmus Hansen vandt 3-1 over Per Rasmussen, mens den lidt skadede Lars Hansen vandt sin eneste singlekamp uden at spille, da modstanderen trak sig.

Helsingør vandt dermed 9-5 og fik dermed to gode points til den samlede stilling, hvor holdet ligger nr. 4.

Næste kamp spilles også på hjemmebane mod Holme Olstrup torsdag den 6. december kl. 19.00.