En af hver slags i runde 6

Serie 1
Det var en kamp, som skulle give points, hvis holdet skal redde sin forbliven i serie 1. De to hold fulgtes pænt af i hele kampen og intet af holdene var foran med mere end en enkelt pind. Samuel var spillede godt og tabte kun 1 sæt. I doublen spillede han sammen med Kenneth og de vandt med 11-9 i 5. sæt. Bjarne brillierede med to 5-sæts sejre og en enkelt 4-sæts sejr. Hans double med Yael blev tabt 1-3.
 Yael spillede godt og tabte to 5-sæts kampe. Mod Finn Bruun førte hun 8-6 i 5. sæt, men gik desværre lidt i stå. Mod Torben Olsen tabte hun to sæt med to bolde. Så det var tæt på! Steen Nielsens defensiv kunne hun ikke klare. Kenneth spillede reserve for Henrik Hansen og var rimelig chanceløs med tre 0-3 nederlag. Men godt at han tog en sejr i doublen.
 Summa Summarum – retfærdigt kampresultat.

 

Serie 3
3.holdet tabte 8-2 ude mod topholdet Vejby. Tallene synes at vise stor overlegenhed hos Vejby, men der er 5 meget lige kampe, der er i 5 sæt, som vi desværre alle taber. f.eks. taber jeg den ene, hvor vi er næsten lige midt i sættet, hvorefter modstanderen får 5 kantbolde i træk, det er vist ret uhørt. Kenneth vinder 1 kamp rimeligt sikkert 1-3, medens jeg vinder ret sikkert 1-3 over deres hidtil ubesejrede 1.mand. Allan taber alle sine 3 singler, og Allan og Kenneth taber doublen 3-2. Selv om tallene viste Vejby dominans, så var der reelt ret tæt kamp, så jeg tror på pointmulighed i returkampen.
Per

Serie 4
Som holdleder Børge udtrykker det, så var det en let sejr. Holdet hører nok hjemme i serie 5, hvis der var en sådan serie. Der var ikke på noget tidspunkt fare for en tabt kamp, så ret meget mere er der ikke at skrive om.