Holdturnering i denne uge (uge 8)

Efter vinterferien går vi i gang med de resterende kampe af holdturneringen. Tirsdag spiller serie 2 og 4 ude mod hhv. Hornbæk og Furesø, onsdag spiller østserien og serie 3 hjemme mod hhv. Amager og Fredensborg.

Serie 2 holdet skal vinde en holdkamp mere for at være sikre på at rykke op i Serie 1. Derudover skal holdet spille med i kredskampene i rækken, der er en 1/4. en ½ og en finale, hvis holdet går hele vejen. Semifinale og finale spilles i Valby hallen søndag den 17. april 2016. I øvrigt spiller holdet for at fuldende deres sejrsstatistik, de har indtil nu vundet alle deres holdkampe.

Østserien skal forsøge at beholde den 2. plads, som holdet ligger på nu. Her er også kredskampe at spille om. Ellers er målet med at blive i østserien nået, så det er godt klaret af en oprykker.

Serie 3 holdet ligger i en svær kreds og de er næstsidst i kredsen. Holdet har måtter spille med reserve flere gange gr. rejseaktivitet og skader hos holdets spillere. Holdet prøver dog alligevel at spille sig væk fra de to nederste pladser.

Serie 4 holdet hører til i rækkens top 3. De ligger på en tredje plads et point efter Furesø, som de skal møde i denne uge på udebane. Med en sejr kommer holdet op på 2. pladsen. Man kæmper for at komme med i kredskampene, 1. pladsen er udenfor rækkevidde.

Serie 5 har ligesom serie 2 holdet vundet alle deres kampe og ligner derfor en klar kredsvinder. Her skal holdet spille om det østdanske mesterskab for serie 5 i Valby hallen samme dato som serie 2 holdet evt. skal.

Derudover har vi hold med i Veteran DT, Yngre drenge B og Piger. Mere om disse hold senere.