Serie 4 holdet kan – 2 kampe og 18-2 i score.
Serie 1
Efter at have klaret sig godt i de seneste kampe, så tog 2. holdet sig en blunder mod Esrum, hvis meget homogene hold var for stor en mundfuld. Bjarne tilbageerobrede titlen som 1. mand med to sejre, mens Samuel vandt en enkelt kamp. Yael og Henrik tabte alle deres kampe.
Serie 3
3. holdet var på en vanskelig opgave ude mod Furesø. Kenneth var atter bedste mand med to sejre, mens Per vandt den 3. Helsingørsejr. Brian Stonor kunne de ikke klare, han vandt sine tre singler + doublen. Michael var tæt på mod Svend Spanget, men tabte 2-3.
Serie 4
Frederiksværk-Helsingør 1-9
Helsingør-Stenløse 9-1
Vort 4. hold i serie 4 har fået blod på tanden. De har spillet sig op på en 2. plads i kredsen efter en god slutspurt med to 9-1 sejre på to dage.
Tirsdag spillede holdet uden Jørn men med Peter ude mod Frederiksværk. Hjemmeholdet stillede op med to damespillere, en udfordring til Roald, som havde tabt til en damespiller fra Dalby. Hans damekompleks – rent bordtennismæssigt – fortsatte, da han tabte til Hanne, men så overvandt han komplekset og vandt over Tina. Så lukkede han dermed munden på os andre. Fra kampen er der ikke meget at berette, Børge og Peter vandt hver tre singler, mens Roald fik hjælp af Peter til at vinde over damedoublen. Peter gjorde sig mest bemærket ved at vende 4-10 mod Hanne til 14-12
Mod Stenløse vandt Roald og Jørn hver 3 singler og Børge 2. Børge og Roald vandt doublen.
Dame A
Inger spiller sammen med Marianne Kjærulf, Hvidovre(B-Licens) i denne række. De vandt deres første kamp 5-0 over Hvidovre, som glemte at de skulle spille??????. I kampen mod B 77 var de rimelige overlegne og afgav kun 1 sæt hver.