Drengeholdet fortsat nr. 1
Drenge B
Helsingør – Vedbæk 8-2
Sejren over Vedbæk var aldrig truet. Simon og Emrullah tabte en kamp hver – til hver sin modstander, men det havde ingen betydning i det samlede resultat. Frederik var som sædvanlig bedst og vandt tre singlesejre og doublen sammen med Simon.
Helsingør – B 77 5-5
Topkampen mod B 77 blev en spændende affære med nogle overraskende resultater og hvor Frederik prøvede at være 3. mand
1. singlerunde
Frederik lagde ud med at tabe 1-3 til en stærk spillende Jacob Rasmussen. Det uventede nederlag blev så opvejet af en flot sejr til Emrullah over toplistens nr. 1, Lucas Vulpius. Bagud 2-0 fik Emrullah udlignet til 2-2. Emrullah kom så bagud 3-7. Her ændrede evn velanbragt time out kampens gang, Emrullah udlignede til 7-7 og vandt sættet og dermed kampen 3-2. Simon vandt planmæssigt over modstandernes 3. mand, Elias Hildebrandt med 3-1.
2. singlerunde
Emrullah fortsatte sit gode spil mod Jacob, som dog var en tand bedre og vandt 3-2. Frederik vandt over Elias med 3-0, mens Simon tabte til Lucas med 2-3, spillede opgivende i 5. sæt og tabte det 1-11!
Simon sad derfor over i doublen, som B 77 vandt klart med 3-0.
3. singlerunde
Vi kunne med tre sejre godt nå at vinde. Emrullah vandt sikkert 3-0 over 3. manden. Inden starten af Simons 3. kamp var coachens ord: "nu glemmer du sidste kamp, går ind og spiller røven ud af bukserne og spiller din bedste kamp" . Og det gjorde han! Simon sad på kampen og vandt 3-0 over Jacob og tilføjede ham dagens eneste nederlag. Godt kommet igen.
Nu førte vi pludselig 5-4 og havde sejren indenfor rækkevidde. Vi kunne glæde os til kampen mellem rækkens to bedste spillere. Desværre var Frederik ikke helt oppe på mærkerne. Det blev dog en spændende kamp, som Lucas til sidst vandt 11-9 i 5. sæt.
Holdet skal spille igen mod B 77, så vi glæder os alle til at vinde over dem i 3. forsøg.