Andreas blev gruppevinder ved sit første stævne
Andreas gruppevinder i Allerød
Der deltog 6 spillere fra Helsingør BTK ved det 5. pointstævne i Allerød. Det var Jacob, Lukas, Noa, Mikkel, Andreas og Frederik.
Jacob var med i A gruppen for første gang. Han klarede sig godt med en 3. plads og var tæt på 2. pladsen.
Lukas spillede med i B gruppen, hvor han via 2 sejre blev nr. 3.
Noa og Mikkel var med i D gruppen, hvor Noa vandt tre kampe ud af fire og blev nr. 2. Mikkel vandt en enkelt kamp og det gav ham en 4. plads i 5 mandsgruppen.
Andreas og Frederik var begge med for første gang. Det klarede de godt med to topplaceringer.
Andreas vandt alle sine kampe i E gruppen og det gav naturligvis en sikker 1. plads og oprykning til D gruppen.
Frederik vandt 4 kampe i 6-mandsgruppen, var tæt på en sejr mere, men fik en flot 2. plads.
6. og sidste stævne spilles også i Allerød den 20. marts kl. 10.00.
Der er finalestævne den 16. og 17. april i Valby hallen (du skal kun spille den ene af dagene). Program udsendes snarest.