To hjemmebanesejre på 19-5

tm-mf
Kanonkampen mellem Thomas M og Marc

Serie 2: Helsingør-Jægerspris 11-3
Marc og Henrik 3, Bjarne 2, Yael 1 og 2 doubler

En af de nærmeste konkurrenter fra Jægerspris stillede op med et stærkt hold og med tilskuerstøtte.
De kom foran med 2-0 ved sejre til Bo og Thomas M over Yael og Bjarne, men Henrik og Marc udlignede til 2-2. I efterfølgende  single kom de foran med 3-2 med en sejr til Bo over Yael.

Men så var der lukket af for gæstfriheden og vores stjerner gik af 2-3 til 11-3 og vandt en stor sejr. Der var mange gode kampe, men der hvor det var tæt var Helsingørspillerne en smule skarpere oig det gjorde udslaget.

I sidste single vandt Marc 11-7 6-11 9-11 11-7 11-9 over Thomas Madsen i en kamp med mange flotte bolde og et spil til langt mere end serie 2.

Udover de to manglende kampe mod Herlev og Allerød, så skal holdet også spille kredskampe, så sæsonen er slet ikke slut endnu.

Udebaneafsnit
Udebaneafsnittet

Serie 4: Helsingør-Cito 8-2
Inger og Peter 3, Jørn 2 og 0 double

I udekampen mod Cito i første halvdel blev det til et 3-7 nederlag, men et tændt Helsingør hold startede stærkt, og Inger, Jørn og Peter vandt deres første singler med henholdsvis 3-1, 3-1 og 3-0.

Inger fortsatte med en 3-0 sejr, mens Peter måtte ud i en 5-sætter for at vinde sin single. Jørn var også ude i 5 sæt, men tabte 5-11 i 5. sæt til Jens K Rasmussen.

Inger og Jørn tabte derefter doublen med 2-3 og stillingen var 5-2. Både Jørn og Inger fortsatte det gode singlespil og vandt deres kampe med 3-0, mens Peter sluttede holdkampen af med 3-1 over Jens.

Holdet mangler herefter Hillerød i sæsonens sidste holdkamp.

S4 tilskuere
Serie 4 holdet støtter serie 2 holdet