Dameholdet Østdansk mester i Dame A
Den officielle tekst:
I Dame A var der den største jævnbyrdighed mellem de to bedste hold, Helsingør og B77. De to hold tabte kun en enkelt holdkamp – til hinanden. De slutte derfor turneringen med samme antal sejre, men da Helsingør havde vundet 4-1 og B77 "kun" 3-2 i indbyrdes opgør, så endte det med mesterskab til Helsingør med en kampscore på 30-10 mod 29-11 til B77.
Helsingørs hold bestod af Inger Jønsson (på det vindende hold for 2. sæson i træk) og Marianne Kjærulf (Hvidovre KFUM).
Indtil sidste runde var vort hold ubesejret, men skulle møde de to stærke hold fra København og B77. Kampen mod København blev vundet 3-2, begge Helsingørspillere vandt over den svageste, men tabte til rækkens bedste spiller Christiane Büscher. Inger tvang hende ud i 5 sæt og var tæt på sejren. Sejren i double blev dog afgørende.
I finalen mod B77 kunne vort hold klare 1. pladsen med højest et 2-3 nederlag. Inger lagde ud med at vinde over Mai Jensen, mens Marianne måtte give fortabt mod Anja Thornsen. Da doublen blev tabt 0-3 så begyndte det at se sort ud og det blev ikke bedre af, at Marianne lidt overraskende tabte til Mai. Det var så op til Inger, som klarede skærene med en 3-1 sejr. I 4. sæt var hun bagud 0-4 og 4-8, men kom godt igen og vandt sættet med 2 bolde.
Tillykke med mesterskabet.