Spilletid onsdage kl. 19.00-22.30 – også for forældre
Spilletid onsdage kl. 19.00-22.30
Holdturneringen med hjemmekampdag onsdag er nu færdigspillet. Der er derfor plads til, at man kan spille onsdage fra kl. 19.00-22.30.
· Det gælder for klubbens medlemmer, der gerne vil have en spilledag mere end mandagen – eller vil spille om onsdagen i stedet.
· Det gælder også forældrene til klubbens ungdomsspillere. I sæsonens løb har nogle forældre givet udtryk for, at de godt kunne tænke sig at spille bordtennis også. Klubben har derfor besluttet, at alle forældre gratis resten af sæsonen kan spille onsdag aften. Så nu er chancen der, kom og vær med.
Vi håber så at ”bordet fanger” jer forældre, så I kunne tænke jer at være medlem af klubben til næste sæson og måske også spille med på et serie 4 hold. Men det er ikke noget krav!
Vi starter onsdag den 3. april 2013.
Passer det ikke på onsdage – så er der i stedet mulighed for at spille torsdage fra kl. 19.00 – Inger Jönsson er kontaktperson.
Jeg håber, at I vil benytte jer af tilbuddet.
Venlig hilsen, Peter Tranto