ØBTUs sølvnål til Jes
Helsingør Bordtennis Klub indstiller herved Jes Arder til at modtage ØBTU’s sølvnål for sin mangeårige tilknytning til bordtennissporten og sit mangeårige arbejde som leder i klubben.
Det er godt nok mange år siden Jes gjorde sin entre i bordtennisklubben, hvor han sammen med sin tro makker, Lars Hansen mødte op til et arrangement i klubben og spurgte, om de godt måtte komme og spille bordtennis.
På det rent konkurrenceområde betød svaret JA, at Jes har været en af klubbens store spillere med deltagelse på hold i Danmarksturneringen i en menneskealder – og han spiller fortsat på klubbens 1. hold i 2. division. På det individuelle plan har han vundet adskillige titler og senest han blev dansk mester i 2011 i veteran 50 single.
I klubregi har Jes været kasserer i adskillige år – og vel og mærke en strålende kasserer. Der er styr på klubbens økonomi som aldrig før og klubbens formue har nærmet sig et 6-cifret beløb. Jes har også gjort meget for at skaffe penge til kassen. Formuen er blevet suppleret med afholdelse af DM for veteraner i 2008 og da man manglede spillested til første runde af veteran DT i denne sæson, så klarede Jes lige dette problem.
Vi har været i vort nuværende klublokale siden 1980. Jes har stået for lokalet de seneste år og har renoveret det i opholdsdelen, hvor vi har en populær sofagruppe til afslapning mellem kampene og til socialt samvær. I sommerperioden bliver der taget fat på resten af lokalet, gulv og vægge med Jes som motoren i renoveringen.
Jeg tror, at Jes er kendt blandt den lidt ældre del af bordtennisverdenen, så der er nok ikke mange af dem, der spøger ”hvem er Jes”
Jes fortjener en anerkendelse af sin karriere indenfor bordtennisverdenen med tildeling af ØBTU’s sølvnål.
På Helsingør BTKs vegne, Peter Tranto