And the winner is Felix og Andreas – and Amalie x 2

Andreas 1er i sit første rigtige stævne

Felix

Felix vinder af Junior B

Resultater fra stævnet

IMG_9048 (2)

Vinder af yngre drenge C

IMG_8994

Vinder af pigerækken – Ida 2er

Deltagelsen ved Hvidovres stævne var ikke ret stor – 5 stk. – men alligevel blev det til 4 rækkesejre og præmier til alle 5.

Lørdag var Felix med i 2 rækker. Han vandt herre junior B, hvor det blev til sejre i alle kampe. Senere blev han 3’er i U21 B, så han kunne tage hjem med to pokaler til samlingen. Og når vi nu er ved Felix, så spillede han søndag med i herre klasse 2, hvor han i puljen vandt en enkelt kamp. Men her er også stærk modstand med rating op til 2100.

Andreas Heller startede omkring årsskiftet og har haft en stor fremgang. Han er med på talenttræningsholdet og har deltaget i pointstævnerne, hvor han i finalestævnet var med i C-gruppen. I yngre drenge D klarede han sig i 6-mandspuljen, hvor han vandt alle sine kampe. Flot klaret ved sit første rigtige stævne.

Søndag var Mads rykket op i yngre drenge B. Her blev det til to sejre i 5-mandspuljen. Han var så med i B-slutspillet, hvor han efter sejr i kvartfinalen tabte sin semifinale. Det går lidt hurtigere end i C-rækken, men det skal Mads nok hurtigt vænne sig til.

Ida spillede med i både pigerækken – se nedenfor – og i yngre drenge C. Hun vandt en kamp i puljen og tabte to 4-sættere og en 5-sæts kamp. I B-slutspillet tabte hun den første kamp (4 sæt). Hun kunne have spillet med i D rækken, hvis den ikke lige blev spillet lørdag. Hun spiller godt og det varer ikke længe, før hun rykker!

Amalie kom, så og sejrede i den to rækker, hun deltog i. Sammen med Ida startede hun i pigerækken, men der var modstanden ikke særlig stor, kun kampen mellem de 2 Helsingør piger gav lidt sved på panden. Amalie vandt 3-1 over Ida, og de blev således nr. 1 og 2 i rækken.

I yngre drenge C tabte hun en kamp i puljen, og da hun sammen med 2 andre havde 3 sejre, så skulle der tælles sæt. Her havde alle tre 4-4 i sætscore. Der skulle så tælles bolde, og her var Amalie bedst med +4 bolde, mens de to andre havde +2 og -6. Så det var tæt!
I A slutspillet vandt hun 3-0 i kvartfinalen og 3-1 i semifinalen. I finalen mod Jonas Davidsen, Ballerup startede hun med at vinde 1. sæt, fik så en træthedsperiode og tabte 2. og 3. sæt. Hun vandt derefter 4. sæt knebent 11-9 og fik vinderinstinktet tilbage og tog 5. sæt med 11-3.

Godt stævne for Helsingørspillerne her inden sommerperioden.