Opsummering uge 44
Serie 1:
Helsingør 2-Allerød 10-4
Efter et nederlag og en uafgjort kamp fik 2. holdet igen gang i deres spil, så det lignede spillet fra sidste sæson, hvor holdet vandt sin serie 2 kreds uden at sætte points til.
Marc Franck, Henrik Hansen og Per Kammer sørgede for en god start med sejre i første singlerunde, mens Yael Schade tabte sin første kamp. I anden singlerunde var vindere og taber de samme i første og Helsingør var dermed foran med 6-2.
Begge doublerne blev vundet af hjemmeholdet og sejren var dermed hjemme. I sidste singlerunde vandt Marc og Per deres 3. single, mens Henrik og Yael tabte deres, så slutresultatet blev 10-4.
Gladsaxe 1-Helsingør 3 4-10
3. holdet kopierede 2. holdet med en 10-4 sejr på udebane mod Gladsaxe. Billedet var en jævnbyrdig start og en stærk slutspurt af Helsingør.
I første singlerunde var det Peter Svendsen og Jakob Frederiksen, som hentede sejrene, mens Torben Olsen og Bjarne Steenberg stor for nederlagene. I anden singlerunde vandt Peter og Torben deres kampe og stillingen var dermed 4-4.
Herefter stod der Helsingør på resten af holdkampen. Det blev til sejr i de to doubler og Helsingørs fire spillere sluttede af med sejre i den sidste singlerunde. Det blev dermed en klar 10-4 sejr på Gladsaxe Stadion.
Serie 2:
B 77 2-Helsingør 4 13-1
Serie 2 holdet fik rigtig ørene i maskinen, da de besøgte Rødovre klubben B 77. Med afbud fra Pia Hansen og Robert Heckmann og med Betina Bechersdal som reserve, var der ikke noget at gøre mod et velspillende hjemmehold. Den eneste Helsingør sejr stod Asger Krebs for, mens Henrik Stage, Kenneth Novak og reserven Betina tabte deres kampe.
Holdet har været uheldig med skader, men har alligevel fået to sejre ind på kontoen, så helt galt står det ikke til.
Serie 3:
Furesø-Helsingør 6 5-5
6. holdet er fortsat ubesejret efter den uafgjorte kamp i Farum Arena mod Furesø. Bo Poulsen vandt sine 3 singler, Michael Nakskov og Joachim Nielsen vandt 1 hver.
Holdet ligger efter 4 spillede kampe på 1. pladsen og Bo har rigtig fået sit spil til at fungere. Han er for øjeblikket rækkens mest vindende spiller.
Serie 4:
Helsingør 7 – Frederiksværk 6-4
Helsingørs 7. hold reddede sig en kneben 6-4 sejr over Frederiksværk. Peter Tranto var denne gang udslagsgivende, da han vandt alle sine tre singler og doublen sammen med Roald Thiim. Jørn Kjeldmand og Roald vandt en single hver over Thomas Mandsberg, som dermed ikke formåede at vinde nogen kampe.
Med sejren er Helsingør fortsat ubesejret og ligger på en delt 1. plads sammen med Fredensborg og HBK 89.
Hillerød-Helsingør 8 6-4
Mod Hillerød måtte 8. holdet indkassere det 3. nederlag på stribe. Holdet var dog tæt på at sikre sig det ene point, men sådan skulle det ikke gå.
Jesper Hemmingsen vandt 2 sejre, mens Jonas Petersen og Jesper Rendtorff vandt 1 hver. Sidstnævnte var ude i en tæt 5. sæts kamp mod Hillerøds bedste Palle Rasmussen, men måtte bøje med 8-11 i 5. sæt.