img_9663-2

Holdbillede, Rasmus havde meldt afbud til kampene.

I går lørdag var Allerød, Virum og Smørum på besøg i Helsingør i ungdom o/12 D rækken. Helsingørs hold med Andreas, Lukas og Noa skulle møde Virum og Smørum, som de tabte til i klubbernes første opgør.

Virum var for stærke, men vores hold spillede en god kamp og var tættere på at overraske, end i første kamp. Andreas og Lukas viste godt spil og de vandt henholdsvis 2 og 1 kamp. Noa havde problemer, men vandt to sæt og det var flot klaret. Virum vandt 7-3.

I kampen mod Smørum viste Noa god kampånd og han vandt over modstandernes 3. mand i en tæt 5 sætter. Andreas og Lukas vandt hver 2 kampe – Lukas var tæt på at vinde over Smørums bedste, men tabte i en 5 sætter. Til gengæld vandt de doublen og sikrede dermed holdets første turneringssejr.

Det er godt at se den fremgang, der er sket med holdets spillere. God opbakning spillerne indbyrdes, godt for holdet.