Overnatning i klubben
I fredags mødte 7 af talentholdet spillere forventningsfulde op til årets overnatning.
Chano (Mads’ far) og Yael stod for aftenens program, og det skulle vise sig at blive en rigtig underholdende og hyggelig aften.
Børnene kom klokken 17 og gjorde deres reder klar, så blev der bestilt pizzaer og spillet lidt ved bordene.
Efter aftensmaden stod der 7-kamp på programmet og her skulle der konkurreres i flere forskellige discipliner. Børnene blev delt op i to hold- Chedesno (Chano, Noa, Andreas og Lukas) og Jamajora (Jacob, Mads, Jonathan og Rasmus). Der skulle så findes på holdråb, som kan ses her på videoen, hvor der også er lidt klip fra nogle af konkurrencerne.
Syvkampen bestod af 2 stafetter, flere kreative bordtenniskonkurrencer og til sidst en quiz.
Vinderne blev Jamajora med en overbevisende score.
Resten af aftenen stod på hygge, bordtennis og afslapning, og klokken tolv var vi alle gået til køjs.
Efter morgenmaden blev børnene hentet, og klublokalet skulle nu bruges til pointstævne.
Tak for en hyggelig aften alle sammen!!