C holdet bevarede chancen for en 2. plads i rækken.

På trods af en noget nervøs og svingende start på kampen mod B77, endte det alligevel med en sikker 8-2 sejr!

Mads startede planmæssigt med en sikker sejr i første kamp. Andreas skulle op mod B77’s bedste spiller Casper Skovsende. Andreas spillede nervøst og dermed lidt for henholdende og fik aldrig rigtig styr på spillet og tabte en alligevel forholdsvis lige kamp 1-3. Amalie startede også lidt nervøst, men vandt dog rimelig sikkert 3-1.

Mads skulle så op imod Casper og den kamp endte med at blive en slags forløsning for en ellers lidt for nervøs start. Mads vandt i 5 sæt efter at have tabt de 2 første hvor han slet ikke spillede op til det vi ved han kan. De 3 næste sæt fik Mads dog fuldstændig styr på spillet og vandt så sikkert som 11-6, 11-5 og 11-5.

Herefter var der ingen slinger i valsen. Amalie vandt 3-0 over Marcus efter overbevisende spil og det samme gjorde Andreas over sin navnebror og så var stillingen 5-1 inden doublen.

Mads og Amalie spillede doublen og afgjorde holdkampen med en rimelig sikker sejr, 6-1 og sejren var i hus!

Amalie tabte en smule ufortjent synes jeg til Casper. Amalie spillede rigtig godt i hele kampen, men missede de vigtige bolde..

Mads vandt kæmpe stort over Andreas og vores Andreas sluttede af med en sejr over Marcus efter en god bordtenniskamp!

8-2 sejren betyder at holdet med sejre over Roskilde og Sorø i sidste spillerunde kan blive toer i rækken efter suveræne Furesø..

Samlet set en god holdindsats, efter en noget nervøs start.

Søren