Super reserve i Østserien
I en udsat kamp i går mod Ballerup spillede Marc Franck med som reserve for Steen, som havde fået “mandeinfluenza”.
Grundet start på gymnasiet har Marc sat sit engagement i bordtennis lidt ned, men hans niveau er fortsat højt. Det viste han i gårsdagens kamp mod Ballerup, hvor han vandt sine 3 singler.
HBTK startede suverænt med 4 singlesejre, 2 x 3-0 og 2 x 3-1. I 2. singlerunde formåede kun Janne Jensen at vinde en sejr. Da den første double blev vundet, så var sejren hjemme med føringen på 8-1. Ballerup vandt herefter den anden double og Kennie Kirkebys single, så sejren blev på 11-3.
Efter at alle tophold har spillet 14 kampe fører vores hold med 3 points ned til nr. 2.