MixMatch stævne 2018 i Helsingør

Fællesfoto (klik på billedet)

Helsingør Bordtennisklub takker for en fantastisk stemning og dejligt humør blandt alle deltagere – det gør det til en fornøjelse at arrangere stævne.

Her er link til billeder fra Helsingør-hallen og fra Laden, klik her 

Link til resultaterne, klik her 

Video fra præmieoverrækkelsen

Helsingør Bordtennisklub gentog i weekenden succesen med endnu et MixMATCH stævne i Helsingør Hallen.

Rigtig mange af klubbens medlemmer, var med til at få stævnet op af stå. Nogle stod for  planlægningen, andre for det praktiske i forbindelse med stævnet og den efterfølgende fest- alt i alt var rigtig mange med til, at over 150 danske bordtennisspillere havde en god dag i bordtennissens tegn.

 MixMATCH er et holdstævne med 1 dame og 2 mænd på hvert hold, der bliver spillet 2 mixdoubler og 1 herredouble i hver holdkamp. Konceptet er udviklet af Betina Bechersdahl, som også spiller bordtennis i Helsingør.

Doublestævnet er til for at samle eliten og bredden, og der var da også fyldt med både nybegyndere og landsholdsspillere i hallen.

Mænd og kvinder, sjællændere og jyder samt unge og gamle kæmpede alle om 1. pladsen og de flotte præmier som var på spil.

 Der blev spillet i 7 Level’s (rækker), og Helsingør havde spillere med på næsten alle niveauer-flere af dem havnede på medalje skamlen.

Der blev spillet puljer med 4 hold i hver, de 2 bedste gik videre til A-slutspil, mens de 2 andre spillede B- slutspil.

Det var nogle meget jævnbyrdige puljer, så der blev kæmpet for hver en bold.

 I level 7 blev det til 2 helsingoranske podiepladser, da Per Knuth og Jørn Kjeldmand sammen med deres makker Lene Hjermind Jensen fra Hillerød, blev 2’er i B-slutspillet. I samme level i A-slutspillet, fik også Lena Schubell, Troels Nyborg og Erik Grønvald en flot andenplads efter godt spil.

Der var ingen finaler til Helsingør i level 5 og 6, men i level 3 og 4 blev det til endnu to andenpladser i B-slutspillet. Asger Krebs stod for den ene med sine to makkere fra Amager i level 4, mens Lene Havsteen og hendes to makkere tabte en tæt finale i level 3.

I level 2 havnede Yael Schade, Henrik Hansen og Per kammer øverst på skamlen, da de vandt B-slutspillet.

 De fleste af spillerne fik spillet over 10 kampe, så det var nogle glade og trætte bordtennisspillere, der sluttede dagen af med en god middag og et brag af en fest.

Efterfølgende havde stævnets hovedsponsor LEVEL, stillet en partybus til rådighed, som kørte til København.  

Skrevet af Yael