Træningsturneringen

Finalespillet i serie 2

HBTK havde 3 hold med i træningsturneringen, to af holdene nåede finale spillet.

Serie 1 holdet mødte Nykøbing Falster i finalen og efter en tæt kamp vandt modstanderne 8-6. Men da de stillede op med en ulovlig spiller, så blev hans kampe trukket ud og resultatet blev så sejr til HBTK.

Serie 2 holdet mødte Furesø’s 1. hold og efter en godt spillet, drabelig og tæt kamp vandt Furesø med 7-6 og sætscore 27-23. De havde dermed vundet finalen og sidste kamp blev ikke spillet. Kenneth scorede sig en stor sejr ved at slå den 2003 ratede Michael Skov. Holdet førte 5-3 inden doublerne, men to 2-3 nederlag i de to doubler ændrede kampens forløb og de mere rutinerede modstandere løb med sejren.

Serie 4 holdet vandt en kamp og spillede uafgjort i en anden, så det blev en god træningsturnering for dem.