Pointstævne 2 i Hillerød

Mikkel Smedegaard vinder af pulje 5 (klik på billedet)

Link til resultaterne

Link til billeder   

Skrevet af Søren.

Vi var i dag søndag 9 Helsingørspillere til pointstævne i Hillerød. 4 var med for første gang.

Vi havde 3 med i den næstbedste række, Julie, Kasper og Gustav. Julie klarede sig bedst og vandt 3 kampe og tabte 2, Kasper vandt en enkelt kamp og tabte 4, Gustav havde jeg ved en fejl placeret i denne række, jeg lægger mig fladt ned og undskylder Gustav!! På trods af min fadæse, var Gustav dog tæt på at vinde 2 af hans kampe som han tabte i 3. og afgørende sæt. Godt kæmpet Gustav!!

I tredje bedste række havde vi Viktor Krebs med og Viktor blev faktisk en flot nummer 2! sejt spillet Viktor!!

I række 4, som for mig at se, var ligeså stærk som gruppe 3, havde vi Simon Ø med. Simon spillede nogle fantastiske og spændende kampe og endte med at vinde 4 og med kun et enkelt nederlag, blev det til en flot andenplads! Flot spil af Simon!

I gruppe 5 var vi repræsenteret med 4 spillere ud af 7. Mikkel Smedegaard vandt som debutant samtlige kampe og så bliver man jo nummer 1😊 Tillykke til Mikkel.. Men det var langt fra kun Mikkel som havde succes i denne gruppe.. Julie T Pedersen som også var debutant og kun har spillet bordtennis siden efter sommerferien vandt simpelthen 5 kampe og tabte kun til Mikkel og blev dermed nummer 2 i rækken! Så flot spillet Julie!! Lauritz vandt 3 og tabte 3, men med lidt mere held havde han vundet en eller to flere. Sabine Asmussen som er startet samtidig med Julie vandt 2 kampe og tabte 4, men når man som Sabine har spillet så kort tid, er det vildt sejt at gå ud og tage 2 sejre første gang hun overhovedet spiller turnering! Godt gået Sabine.

Som sædvanlig foregik alle kampe i en god ånd og det imponerer mig lige meget hver gang😊

Som jeg husker det, var jeg og min generation ikke rigtig bekendt med ordsproget ”tab og vind med samme sind”, hvilket måske også er et lettere utopisk et af slagsen, men alle vores ungdomsspillere er i hvert fald bedre til at håndtere et nederlag end vi var😊.

Tak til alle, spillere og forældre for en super dag.

Søren