Østserien – 3 og 4.. sejr på stribe
Næste kamp spilles på onsdag kl. 19:30 mod Frederiksværk.
Østserien
Førsteholdet er inde i en god stime, hvor det har vundet de 4 første kampe.
I hjemmekampen mod Amager BTK fik Helsingør en god start og bragte sig foran 3-1 i første singlerunde. Det blev til sejre til Rasmusserne Olsen og Guldberg samt Lars Hansen, mens Steen Jørgensen måtte lægge ryg til et 1-3 nederlag mod Michael Rigmond.
Derefter fulgte fire tætte kampe over 5 sæt. Rasmus G og Lars vandt deres kampe, mens Steen og Rasmus O måtte nøjes med at være tæt på.
I doublerne vandt de to hold en sejr hver, hvorefter stillingen inden sidste singlerunde var 6-4 til hjemmeholdet. Helsingør spillerne strammede grebet om spillet og de vandt alle deres sidste singlekampe, så slutsejren blev på 10-4.
I en fremrykket kamp mødte Helsingør hjemme oprykkerne fra Frederiksværk. Modstanderne var slet ikke i stand til at true hjemmeholdet, som var dominerende i de to første singlerunder, hvor kun Lars måtte se sig besejret i kampen mod Steen E Nielsen. Stillingen inden doublerne var derfor 7-1 til Helsingør.
Resultatet af doublerne blev en sejr til hver side. Helsingør var dermed foran 8-2 og kunne ikke indhentes. I sidste singlerunde gik det som i kampen mod Amager BTK, fire singlesejre til Helsingør spillerne og at stor 12-2 sejr.
Helsingør fører dermed rækken. Næste kamp er ude mod Hvidovre, hvor der er afbud fra Rasmus G.