Pigeholdet vandt 2 x 5-0 på hjemmebanen
Link til stillingen/resultater/Topliste
Klubbens pigehold spiller med i en række med 5 andre hold. Første runde blev spillet hos Amager BTK – og i søndags var de 6 pigehold samlet i vores lokale.
Der spilles med to piger på hvert hold – de spiller to singler hver og 1 double.
Sabine og Julie H spillede den første holdkamp mod Amagers 2. hold. De spillede begge godt mod et hold, som ikke kunne yde den helt store modstand. Både Julie og Sabine tabte et enkelt sæt til Julia og vandt 3-0 over Josefine. Doublen blev vundet 3-0.
2 x Julie spillede derefter mod Greve, som er et af de gode hold i rækken. Her blev der mere modstand!
Julie H lagde ud med en 3-0 sejr over Sara. Julie P måtte ud i en tæt 5 sætskamp mod Laura, som hun vandt med 11-9 i afgørende sæt. Doublen blev også vundet 11-9 i 5. sæt, efter at Helsingør parret havde været bagud 0-2 i sæt. Godt kommet igen!
Julie P mødte så Sara, som hun tabte til ved Kval top 12 i Bjerringbro. men her gik det anderledes, Julie vandt 3-1 i sæt og lukkede kampen med 13-11 i 4. sæt.
Julie H fik en dårlig start mod Laura, motivationen var lidt slidt og hun tabte 2 x 11-7. Men så gik det langt bedre og Julie vandt med 11-9 11-7 11-6 i de tre sidste sæt.
Dermed er holdet fortsat ubesejret og har en kampscore på 19-1 i de 4 spillede holdkampe.