Regler for ungdoms ranglisteturneringen
Det er trænerne, der udtager de spillere, der kan deltage i ranglisteturneringen.
Det er trænerne, der udtager de spillere, der kan deltage i ranglisteturneringen.
Helsingør snuppede på hjemmebane det ene point fra rækkens nr. 2, Københavns BTK og fik dermed yderligere afstand til de to nedrykningspladser.
Københavnerne stillede op med to damespillere og da Helsingør havde Sabine B Larsen på holdet, så var der pludselig tre damespillere i en herre holdkamp. Og det må man godt i bordtennis!
Udeholdet kom bedst fra start i første singlerunde, hvor Dennis Rasmussen var eneste Helsingør spiller, der vandt en kamp. Det skete i jævnbyrdige 5 sæt, hvor sejren blev så kneben som 11-9 i 5. sæt over Mark Simpson. Lars Hansen måtte give fortabt mod Izabel Nørlem, som vandt med 3 sæt mod nul. Sabine B Larsen blev udsat for samme skæbne mod Michael Pedersen, mens Jes Arder dog fik 1 sæt mod københavnernes russiske spiller Natalia Mikhaylova.
Til gengæld var Mark Simpson eneste københavnske vinder i anden singlerunde. Lars Hansen måtte her inkassere sit andet nederlag. Dennis Rasmussen vandt 3-0 over Izabel Nørlem, Jes Arder 3-0 over Michael Petersen og Sabine B Larsen 3-1 over Natalia Mikhaylova. Der blev dermed udlignet til 4-4 inden de to doubler. Da double parrene blev sammensat magede det sig sådan, at tre af de fire doubler var mixdoubler, nok lidt af et særsyn i en herrekamp. Udfaldet af doublekampene blev, at begge hold fik en sejr hver.
Inden sidste runde var der nok optimisme at spore i Helsingør lejren. Men desværre var Dennis Rasmussen ikke skarp nok efter sin fodskade, så han tabte noget overraskende til Michael Petersen med 1 sæt mod 3. Til gengæld fik Lars Hansen gang i sit spil og styrede russiske Natalia Mikhaylova i hele kampen og vandt med 3 sæt mod nul. Jes Arder bragte Helsingør foran 7-6 ved en sikker 3-1 sejr over Izabel Nørlem. Hjemmeholdet havde så et skud tilbage i bøssen. Men desværre spillere Sabine B Larsen noget ukoncentreret mod Mark Simpson og tabte med 1 sæt mod tre.
Men med 1 point på bundlinjen var der tilfredshed hos Helsingør. Der er nu 6 points ned til de to nedrykningspladser. Næste kamp er på udebane mod bundholdet Tølløse. Kan den opgave løses med to points, så burde nedrykning være undgået og målet for sæsonen dermed nået.
Peter Tranto
Bordtennis
1. division, øst, herrer
Helsingør – København 7-7
Status på ratinglisten efter 1. halvdel af turneringen kan ses nedenunder. Sidste kolonne viser forskellen på startratingtallet og det nuværende ratingtal. På listen er alle spillere, der har spillet tællende kampe. Totalt har klubbens spillere forbedret sig med 421 ratingpoints, så det er da gået den rigtige vej.
Det har været en fornøjelse at følge klubbens juniorhold, der har været de andre hold overlegne og har vundet alle sine kampe sikkert. Holdet blev meldt til med Mads og Philip som eneste deltagene, men heldigvis kom Andreas til – og så var det pludselig et vinderhold
Klik på linket til stillingen og se toplisten.
Helsingør tog hul på anden halvdel af turneringen med en vigtig sejr over en af konkurrenterne til at undgå nedrykning. Med sejren lagde Helsingør en afstand på 5 points til nedrykningspladserne. Og mon ikke der er flere points i vente i de resterende kampe?Optakten til kampen vare ikke den heldigste, idet Helsingørs bedste spiller havde pådraget sig en ”Michael Maze skade” ved uheldig kontakt med bordet. Og da Søren Heilmann ikke er kommet over sin skulderskade, så måtte holdet suppleres med Sabine Borre Larsen og Rasmus Hansen fra 2. holdet. Og det var ikke så galt endda!
Triton – Helsingør 2
Så skulle vi til Odense, hvor topholdet Triton ventede. Og det var virkelig tydeligt at se forskel på top og bund. Referatet bliver ikke så langt, for resultatet taler for sig selv. 1-13, og der var selvfølgelig aldrig spænding om resultatet. Men Triton stillede da også med et stærkt hold, bestående af ubesejrede Carsten Jacobsen (rating: 2416), Kim Jensen (2251), Jeppe Pedersen (2084) og reserven Ulrik Stein (2207!!).