Marc vandt Junior C og Amalie vandt sin første kamp.
Amalie i kamp – læs mere senere.
14 spillere og 4 ledere måtte tidligt op søndag morgen for i 4 biler at køre den lidt over 200 km. lange vej til Odense, hvor de deltog i OB’s Grand prix stævne.
Blok 1:
Theodor og Ludvig var først ved bordene i drenge C, hvor de begge gik videre fra puljen. De tabte begge 2-3 i den første cupkamp.
Felipe var med i grand prix rækken Yngre drenge Elite, her blev det til en enkelt kamp og nederlag: Niels-Anton Tybirk Le Marc, Viby, der vandt med 11/6,10/12,11/4,11/3.
Amalie spillede med i pige B og var lidt overmatchet mod de rutinerede piger, men hun fik så testet, hvad der skal til for at komme op på deres niveau.
Yngre drenge C gik i gang omkring 10:40. Her gik Ronaldo og Oskar videre fra puljerne, men tabte så 1. cupkamp. Sigurd, Malthe og Bertram blev højst treer i puljerne.