Junior/drenge B – uden pointtab
Vort Junior/drenge B hold har haft en flot sæson i kreds 41. De har vundet alle deres kampe og har ikke i nogen af kampene haft problemer med at vinde.
Andreas og Mads deler placeringen som kredsens mest vindende spillere, mens Philip blev nr. 6. Han spillede dog ikke med i de to sidste kampe, havde han gjort det, ville det være blevet til en 5. plads.
Lucas Lodberg var med i stedet for Philip og vandt 3 singler, så han gjorde det godt.
1. omgang kredskampe i serie 3
Klubmesterskaber 2011 for ungdom
6. holdet blev nr. 3.
6. holdet med Børge Reich, Jørn Kjelmand og holdkaptejn Peter Tranto kæmpede sig til et flot 3. plads. Som man ser af stillingen var man tæt på 1. og 2. pladsen, men det havde nok ikke været så smart med tre oprykkere!
Vi kunne heller ikke matche de to andre hold, som havde kredsens mest vindende spiller. Peter måtte tage til takke med en 3. plads med 32 sejre – der manglede tre sejre til 1. pladsen – og dem kunne jeg godt finde blandt nederlagene. Børge vandt 20 kampe og Jørn vandt 19, men spillede ikke alle kampe. Yael, Massimo og Kenneth var gæster på holdet i nogle af kampene.
Tak for en god sæson til holdkammeraterne.
Spænding til det sidste for 4.holdet i serie 3
Helsingør 5 vinder kreds 15 i serie 3
Pointstævne i Helsingør
KLUBMESTERSKAB – åben række – 2011
Knebent nederlag giver nedrykningsfare
(tekst fra Helsingør Dagblad)
Den nuværende situation for Helsingørs 1. divisionshold er bekymrende med hensyn til mulighederne for at blive i rækken. Endnu et tæt opgør med pointtab og en pointhøst hos Holme Olstrup betyder, at Helsingør skal have points i de to sidste opgør, hvis Holme Olstrup fortsætter med at høste points.
Problemerne for holdet generelt er, at der har været for mange pointtab, fem kampe er endt 7-7 og tre kampe er tabt med 6-8. Holdets samlede styrke er nok også på det niveau, at flere af spillerne skal spille godt samtidigt for at de nødvendige sejre kan opnås. Et aktuelt problem er, at holdets mest vindende spiller, Dennis Rasmussen har meldt fra i resten af kampene. Han er simpelthen ikke kommet ovenpå efter sin skade på det mentale plan, har haft uventede nederlag med deraf dalende motivation. For holdet betyder det så, at det bliver endnu vanskeligere at skaffe de nødvendige points.
I kampen mod Vestegnens 2. hold fulgtes de to hold godt ad i de tre singlerunder, som alle endte 2-2 og samlet 6-6. Det var derfor de to doubler, der blev afgørende for kampens resultat, de var meget tætte. Desværre var doubleparrene fra Vestegnen en smule skarpere, hvilket gav sejre i begge kampe og dermed en samlet sejr 8-6.
Rasmus Hansen erstattede Dennis Rasmussen og kunne således spille på hold med sin far, Lars Hansen. Rasmus spillede godt, men han har brug for nogle flere kampe på 1. divisions niveau for at klare sig. Udover nederlaget i doublen blev det til 3 singlenederlag.
Lars Hansen overraskede med godt spil og vandt to af sine tre singler. Lars har haft spillemæssige problemer i denne sæson, men er kommet op på niveau på det seneste, så det kan give optimisme med hensyn til de to sidste kampe mod Amager og Roskilde.
Jes Arder formåede kun at vinde en enkelt singlesejr, han har ellers klaret sig godt i rækken, men spillede lidt under sit normale niveau.
Sidst men ikke mindst viste Sabine Borre Larsen, hvordan der skal spilles. Hun vandt sine tre singlekampe og var således holdets bedste spiller. Hun spiller også i den svenske dame elite række for Malmø og man kan godt se, at det har god gavn på hendes spil. Næste kamp spilles den 19. marts ude mod Amager, her skal der sættes points ind på kontoen. Peter Tranto